Farlig klimaforskning: Nu skal isens dybe sprækker modelleres

For original article at www.DMI.dk click here

by Niels Hansen

DMI’s Ruth Mottram er en af verdens førende eksperter på gletsjerspalter, som er vigtige for at forstå isens dynamik f.eks. i Grønland. Det er ikke en helt ufarlig profession.

“Jeg glider, falder, slår mit hoved mod isen og bliver kilet fast, så jeg ikke kan røre mig. Til sidst får min assistent halet mig fri. Efter turen på hospitalet ligner jeg en, der har været involveret i en bilulykke”.

Sådan fortæller DMI’s Ruth Mottram om nærkontakt med en såkaldt gletsjerspalte: Dybe sprækker i de store iskapper, der findes på Grønland, Antarktis, Island og i nogle af Jordens store bjergkæder. Sammen med internationale kolleger har hun netop publiceret en artikel, der samler al den tilgængelige viden om spalterne og deres betydning.

Den dybere mening

Men hvorfor det farlige feltarbejde?

“Jeg er en af de få i verden, der reelt har forsøgt at måle dybden af gletsjerspalter”, siger Ruth Mottram. Og hun gør det ikke for sjov. Viden om spalterne er kritisk for at forstå, hvordan isen opfører sig, hvordan den bevæger sig, smelter, kollapser og ender som isbjerge.

Ruth Mottram har blandt andet sandsynliggjort, at spalterne ikke dannes fra overfladen og ned, men starter i dybden og arbejder sig opad. Hun har også været med til at påvise, at spalterne er vigtigere for iskappernes massebalance end hidtil antaget. Massebalancen er forholdet mellem isdannelse gennem snefald og komprimering og så kælvning af isbjerge og smeltning.

“Tæt på overfladen virker spalterne som solfangere. De påvirker også turbulensen i luftmassen, der blæser hen over isen. Begge dele er med til at øge afsmeltningen”, forklarer hun.

Spalterne er også vigtige kanaler for smeltevand. Det gør dem endnu farligere for forskerne og fører til fænomenet kryo-hydrologisk opvarmning.

“Det er et klodset ord”, griner hun. “Det betyder bare, at da vandet er varmere end isen, så transporterer spalterne i praksis energi ned i gletsjeren, som dermed smelter indefra”.

Spalterne er kritiske for at forstå, hvordan gletsjeren virker. Her et ti processer, hvor de indgår: (1) Isen optager solenergi mere effektivt, (2) luften, der flyder over den ujævne is, bliver mere turbulent (3) spalter, der lukker, fanger kold luft og sænker isens temperatur, (4) den nedre dele af gletsjeren bliver mere porøs, og mere vand bliver fanget nær overfladen af isen, (5) den øvre del af gletsjeren slipper hurtigere af med smeltevand, (6) søer nede i gletsjeren dræner hurtigere, (7) større variationer i nedsivningen af vand og samlet set langsommere gletsjerbevægelse, (8) forøget kryo-hydrologisk opvarmning, (9) forøget hydrologisk svækkelse af isen, og (10) kælvning af isbjerge.

Sådan ser man ud tre dage efter en tur i en gletsjerspalte. Ruth Mottram ser frem til, at ny teknologi kan gøre udforskningen en smule mindre farlig. Klik for stor version.

Vigtige for modellerne

De såkaldte flydemodeller for iskapperne, der beskriver isens bevægelser, er blevet meget bedre de senere år. Men der mangler fortsat vigtige elementer.

“Kun få modeller indeholder beskrivelser af gletsjerspalter eller de processer i isen, som de sætter i gang”, siger Ruth Mottram. Det er hun og danske kolleger i ERC-projektet ice2ice dog godt i gang med at råde bod på ved at forbedre DMI’s flydemodel, så den blandt andet beskriver kælvning ud fra hendes forskning i gletsjerspalter.

“Vores job er at matematiske beskrive de komplicerede processer så simpelt, at de kan indarbejdes i modeller, der dækker hele Grønland. Jo bedre modellerne er, jo bedre kan vi forudsige, hvor hurtigt isen kan og vil ændre sig og dermed få bedre styr på, hvor meget Indlandsisen f.eks. bidrager til ændringer i det globale havniveau nu og i fremtiden”.

Forskerholdet bag den nye artikel håber, at den fører til mere forskning på området – og til at flere isforskere får øjnene op for, hvor vigtige spalterne er for at forstå iskappernes dynamik. Ruth Mottram håber personligt på, at ny teknologi fremover vil gøre arbejdet mere sikkert, så det næste gang er en drone – og ikke hende selv – der får et par på hovedet.

Reference og kontakt

Colgan, W., H. Rajaram, W. Abdalati, C. McCutchan, R. Mottram, M. S. Moussavi, and S. Grigsby (2016), Glacier crevasses: Observations, models, and mass balance implications, Rev. Geophys., 54, doi:10.1002/2015RG000504.

For pdf af artiklen og for kontakt til Ruth Mottram skriv til kommunikation@dmi.dk

Af Niels Hansen

© DMI, 4. marts 2016